1 År med elcykel - Linas oplevelse

Lina købte for lidt over et år siden en Specialized Turbo, og her et år efter, har hun kigget tilbage på et år med elcykel som primært transport valg. En cykel der var købt ind til, at transportere hende fra hendes bopæl i Solbjerg til Århus universitetshospital, hvor hun arbejder. Lina Skriver:

 

Mit første år med elcykel er gået over alt forventning. Jeg har cyklet over 3500 km, helt uden problemer. Jeg har primært brugt cyklen som transportmiddel fra vores hjem i Solbjerg syd for Århus til mit arbejde på Skejby sygehus. Det er en samlet daglig tur på knap 40 km. Det var derfor vigtigt for mig at cyklen havde et batteri, som kunne række en så lang tur uden opladning undervejs. Det har denne Specialized elcykel absolut levet op til. Jeg har ca. 45 km tilbage på batteriet, når jeg når hjem, så det er helt perfekt, og skaber den tryghed man har brug for, jeg tror, at jeg ligesom andre har en naturlig batteriangst. Om vinteren falder batteriets kapacitet en smule, men ikke meget.

 

En anden super lækker ting ved denne Specialized Elcykel, er noget man kun ved hvis man har prøvet flere elcykler, det handler om evnen til at cykle videre selvom batteriet er fladt. På en del cykler vil der være modstand i cyklen, og det gør den ganske umulig at cykle videre på. Men på den her, kan man cykle videre uden modstand, cyklens vægt skal man selvfølgelig flytte, men det kan sagtens lade sig gøre.

For mig har det også været vigtigt, at cyklen har været sikker, robust og nem at håndtere. Disse krav er blevet opfyldt. Jeg cykler 6 km af min rute på vej til arbejde på en mørk landevej uden belysning og selv mørke vintermorgner, har det ikke været et problem, da cyklens fastmonterede for- og baglys lyser rigtig fint op og skivebremserne er i top. 

Det at cykle på elcykel har givet mig en anden frihed. Nu er jeg ikke tvunget til at sidde i bilkøer hjem fra arbejde Nu har jeg et sundere alternativ, som faktisk ikke tager mere en sammenlagt ½ time længere i transport om dagen. 

Jeg elsker min elcykel.

 

Dbh En glad Elcyklist