tubeless
Tubeless betyder at du ikke har slanger i dine dæk, dvs. du pumper luften direkte ind i dækket ligesom man kender det fra biler. Tubeless bliver mere og mere brugt og stort set alle nye dæk i dag er Tubeless Ready. En af de store fordele ved Tubeless er at du kan køre med mindre dæktryk og dermed mindske risikoen for "snakebite" og derfor er det indtil videre mest udbredt til mountainbike kørsel. Når der ikke benyttes slanger stiller det store krav til tæthed mellem dæk og fælg sådan luften ikke siver ud, derfor kræves det at dækket er Tubeless Ready kompatibelt, det samme gælder for dine fælge, dog er der udviklet specielle fælgbånd som kan bruges til fælge der ikke er Tubeless forberedte. For at gøre fælg og dæk så tæt som muligt skal der benyttes en væske (Tubeless sealant) som kommes i dækket og det har den egenskab at det kan lappe mindre punkteringer (typisk under 2 mm) uden at du overhovedet opdager at du er punkteret.