På lager

Mads P. - væddeløber og verdensmester.

Tilbudspris 250,00 DKK Førpris 300,00 DKK

ALLE cykler bliver leveret 100% samlet og køreklar.

Bogen Mads P. væddeløber og verdensmester.

Udkommer 12. oktober 2022 forudbestil nu.

 

Tidl. verdensmesteren i landevejscykling Mads Pedersen fortæller om sine største sejre og nederlag i karrieren, en bog der er skrevet af den tidl. professionelle cykelrytter Per Bausager.

Mads Pedersen startede på mountainbike som otteårig, og efterfølgende er det gået rigtigt stærkt, han er den hidtil eneste danske cykelrytter der er blevet professionel verdensmester i landevejscykling.

  • Mads P. væddeløber og verdensmester.
  • Selvbiografi i samarbejde med Per Bausager.
  • Antal sider 296
  • Format 151x226
  • Hæfte indbinding
  • Forlag: Politikens Forlag
  • Udkommer 12. oktober 2022

Mads P, som de fleste kalder ham i dag, er kendt og elsket blandt cykelfans – ikke blot for sine resultater, men i høj grad også for sin bramfri tone og skarpe evne til at spotte anekdotisk materiale. Denne selvbiografi er rig på interessante og underholdende historier fra landevejen.

Han tager os med helt ind i maskinrummet og fortæller om de mange måneders forberedelser til store løb, om monstertræningspas og endeløse tests af materiel, og om de tanker, der farer gennem hovedet i finalerne i monumenter som Flandern Rundt og VM. Han beretter om sine største sejre, men taler også åbent om svære tider og smertelige nederlag som fx et dramatisk styrt under Paris-Roubaix, hvor han ellers var ved at køre sig i vinderposition, og endelig giver han sit åbenhjertige syn på ryttere som Kasper Asgreen, Michael Valgren, Magnus Cort, Søren Kragh, Matthieu van der Poel, Alberto Contador m.fl.


Mads P’s uforfærdede vilje til at fortælle hudløst ærligt om sine oplevelser er ikke hverdagskost i en tid, hvor sportsfolk optræder meget kontrolleret, og slet ikke for en ung stjerne med mange år foran sig. Men som han svarede, da Per Bausager på en cykeltur spurgte, om de skulle lave denne bog sammen: ”Ja, men kun hvis jeg kan fortælle præcis, hvordan jeg oplever tingene, og der ikke bliver censureret i det”.