Tilpasning af din nye Jensen cykel.
Når du bestiller en håndbygget Jensen cykel som bygges fra bunden kan vi tilpasse den efter mål, det betyder vi kan opsætte cyklen som du er vant til at sidde og tilvænningstiden på den nye cykel bliver kortere og større sikkerhed for at du kommer til at sidde godt på cyklen. Hvis du har et bikefit kan du sende det til os. Har du ikke et bikefit kan vi opbygge din nye cykel efter mål fra din gamle cykel. Har du ikke mod på selv at måle er du altid velkommen til at komme forbi butikken med din cykel så hjælper vi gerne.
Følgende 5 mål vil vi gerne have:
Styrbredde:

Sadelhøjde:
Sadelhøjden måles fra toppen af sadlen (center) og ned til midten af krankboksen.

Drop:
Drop målet er et udtryk for hvor aggressivt eller oprejst siddeposition du har på cyklen, jo større drop jo mere aggresivt og mere aerodynamisk position, jo mindre drop betyder mere oprejst og komfortabel siddeposition. Drop målet er forskellen mellem din sadelhøjde og styrhøjde, målet er typisk mellem 0-10 cm.
Der er 2 metoder til at komme frem til dit drop.
1) Med et vatterpas på sadlen måler du afstanden ned til overkanten til styret.
2) Anden metoden hvis cyklen står på gulvet måler du fra toppen af sadlen ned til gulvet, og ligeså fra overkanten af styret ned til gulvet, og så trækker du de 2 tal fra hinanden.

Reach:
Reach målet er hvor langt du har fra sadlen ud til styret, målet tages fra sadelspidsen i en vandret linie frem til midten af styret.

Setback:
Setback fortæller os hvor langt din sadel sidder bag krankboksen, der måles i en lige linie fra spidsen af sadlen frem til midten af krankboksen.

Send mail med Bikefit mål eller du kan tilføje det som en bemærkning ved webordre.