Mountainbike for begyndere

Mountainbike nybegynder

 

Det er sjovt at køre mountainbike. Det er en fantastisk sport, der har noget at tilbyde for alle. Mountainbiking er en af de mest alsidige sportsgrene, der findes, og har noget at tilbyde for alle – lige fra nybegyndere til den erfarne rytter. Sporten udfordrer dig både fysisk og mentalt, og giver dig muligheden for at opleve den smukke natur og udforske nye steder, samtidig med at du får dyrket motion.

 


Mtb udstyr


Som udgangspunkt kræver mountainbiking ikke så meget udstyr for at starte. Selv med en begyndercykel tillader cyklerne, at du kan opdatere dem, med de dele du ønsker, i takt med at du bliver bedre.

Men som udgangspunkt, anbefaler vi dig, at du kigger på, hvilke bremser, der er på den begynder cykel du har udset dig, da det kan få dig til at føle mere komfortabel. Som nybegynder, skal du først lære nogle fundamentale teknikker og her er det betryggende at vide, at man ligemeget farten hurtigt kan stoppe igen, hvis det går lidt for hurtigt for sig. Så kig efter kraftige bremser, når du er på udkig efter din første begynder mountainbike. 

Vi anbefaler også, at du kigger efter, hvilken type gear den mountainbike du har udset dig har. Det kan nemlig gøre det en anelse lettere at komme op og ned ad bakker – og op i fart – hvis du har flere gear at vælge mellem.

For omkring 5.000 kr. kan du få en solid nybegynder mountainbike med skivebremser.

Det er også en god idé, at du orientere dig om, hvilken type affjedring cyklen har. Du har ikke nødvendigvis brug for fuld affjedring som nybegynder. Men kan du få fat i en luftfjedergaffel, vil det være at foretrække. Det giver dig nemlig muligheden for at justere graden af affjedring, så du får den mængde, der passer perfekt til dig.

 


Hvad du kan forvente af vedligeholdelse


Så snart man dyrker en sport eller hobby, der kræver udstyr, er det meget rart at vide, om det kræver meget vedligeholdelse. Det kan vi betryggende sige, at det ikke nødvendigvis gør. Selvfølgelig er der masser af muligheder for at nørde teknik og ekstra udstyr, men helt basalt kræver mountainbiking ikke det store vedligeholdelse af udstyr.

Moderne mountainbike cykler kræver ikke mere end enkel vedligeholdelse, selv for folk der ikke er fritids cykelsmede. Det eneste du bør anskaffe dig, som ikke er en nødvendighed, men blot vil forlænge cyklens levetid og gøre vedligeholdelse processen nemmere, er basalt cykelværktøj eller i det mindste et plejemiddel.

Udstyret med plejemiddel og en basispakke cykelværktøj, kan du selv klare meget af vedligeholdelsesarbejdet, og din mountainbike vil takke dig for det med mange glade kilometer. Dertil kan en regelmæssig oliering af kæden forlænge den gnidningsfrie køreglæde markant.

 


Hvad du kan forvente af pris for en begynder mountainbike


Du behøver ikke at investerer i en dyr mountainbike for at have det sjovt, og slet ikke som nybegynder. 

For under 5.000 kr. kan du få en stabil og pålidelig mountainbike med alle de egenskaber, du som nybegynder kunne have brug for. En mountainbike i dette prisleje vil sikre dig fart og sjov i let og middelsvært terræn, samtidig med at den kan bruges som en robust hverdagscykel med få reservedele som skærme og cykellygter.

For over 5.000 kr. kan du forvente en mountainbike med højere kvalitet og avancerede funktioner. Du vil opleve en mere reaktiv køreoplevelse med et stærkere stel, bedre bremser og forbedret affjedring samt gearsystem. Dette vil gøre det muligt for dig at tackle mere teknisk terræn med større sikkerhed og komfort. Derudover vil du også få adgang til en bredere vifte af opgraderinger, såsom ekstra gearskifte, bedre dæk og avancerede cykeldele. 

Overordnet set vil en mountainbike til over 5.000 kr. give dig en bedre køreoplevelse i takt med, at du bliver bedre og kan overordnet set give dig større glæde og tilfredshed på dine ture.

 


Hvilken type mountainbike skal jeg vælge?


Vi anbefaler, at du som nybegynder vælger en hardtail mountainbike. De har en enklere opbygning end mountainbikes med fuld affjedring, hvilket gør dem nemmere at vedligeholde og øger kontrollen over cyklen. Hardtail cykler er også ofte billigere end mountainbikes med fuld affjedring, hvilket gør dem til et godt valg for nybegyndere, der ønsker at afprøve sporten uden at investere for meget.

Der findes forskellige typer af mountainbikes, der hver især er bygget til forskellige formål. For nybegyndere anbefaler vi, at du vælger en cross country hardtail mountainbike. De er nemlig designet til at være lette, hurtige og effektive på stier med lille til ingen teknisk sværhedsgrad. De har typisk en lav vægt, en moderat til høj stivhed og en effektiv gearing, hvilket gør det nemmere at komme op ad bakker og holde farten på flade stykker.

All-mountain hardtail cykler er også et muligt valg, hvis du ønsker en cykel, der kan håndtere lidt mere teknisk terræn og mere udfordrende stier, men de vil ofte være tungere og dyrere end cross country cykler.

Enduro cykler er typisk en form for mountainbike med fuld affjedring, der er designet til at tackle de mest teknisk udfordrende stier med stor fart og kontrol. De er ikke det mest ideelle valg for nybegyndere, da de kræver en mere avanceret teknik, og de er ofte meget dyrere.

Har du brug for at vide mere, om hvilken mountainbike du skal vælge, kan du læse mere i vores guide.